De fleste af os kender følelsen af at ville være tilfredse med den vi er, samtidig med at der er noget vi gerne vil lave om. Det kan virke som en indre modsætning, næsten som om man ikke må ønske sig forandring, hvis man også vil acceptere sig selv. Men de to ting behøver ikke stå i vejen for hinanden.

Selvaccept er ikke det samme som at give op eller lade stå til. Og ønsket om forandring er ikke et bevis på, at man ser ned på sig selv. Ofte fungerer de bedst, når de får lov at eksistere side om side.

Hvorfor forandring og selvaccept ikke er modsætninger

Man kan sagtens holde af det menneske man er i dag og samtidig arbejde hen mod noget andet. Det ene udelukker ikke det andet. Faktisk er det nemmere at forandre noget, når udgangspunktet er venlighed frem for utilfredshed.

Når forandringen kommer fra et sted med selvforagt, bliver den ofte hård og kortvarig. Når den kommer fra et sted med accept, får den lov at være en langsom og mere holdbar proces. Forskellen ligger ikke i målet, men i tonen man taler til sig selv med undervejs.

Det hjælper også at skelne mellem hvad man vil forandre for sin egen skyld, og hvad man tror man burde forandre for andres skyld. Den første slags holder som regel bedre.

Start med det du selv kan påvirke

Meget af det vi føler os utilpasse ved, kan vi faktisk gøre noget ved i det små. Det handler sjældent om store armbevægelser, men om vaner der gentages over tid. De fleste mærker mere af den slags i hverdagen end af enkeltstående forsøg.

Det behøver ikke være kompliceret. Nogle få ting, gjort nogenlunde fast, gør ofte mere end en lang liste man alligevel ikke kan holde.

• Bevæg kroppen på en måde du faktisk kan lide, så det ikke bliver en pligt.
• Sørg for søvn nok, for det påvirker både humør og energi mere end de fleste tror.
• Spis så du har det godt, uden at gøre mad til noget du skal kæmpe med.
• Læg mærke til hvordan du taler til dig selv, og prøv at møde dig selv lidt mildere.
• Brug tid på noget der giver dig ro, uanset om det er en gåtur eller en pause fra skærmen.

Ingen af punkterne kræver et perfekt liv. De kræver bare at man begynder et sted og bliver ved lidt ad gangen.

Når egen indsats ikke rækker hele vejen

Nogle gange gør man det hele nogenlunde rigtigt og oplever alligevel, at bestemte ting ikke rykker sig. Det kan være områder på kroppen, hvor hverken kost eller træning ser ud til at gøre den store forskel. Det er ikke et tegn på manglende viljestyrke, men et vilkår ved hvordan kroppe fungerer forskelligt.

I de tilfælde kan det være relevant at høre, hvad professionel hjælp kan tilbyde. Et eksempel er fedtfrysning af genstridige fedtdepoter, som nogle vælger, når egen indsats ikke har flyttet noget på et bestemt sted. Det er ikke en genvej udenom sund hverdag, men en mulighed man kan få vurderet af en fagperson.

Vil man undersøge området nærmere, kan det give mening at se på hvad Cosmos behandlinger omfatter, så man ved hvad der findes, inden man beslutter sig. Det vigtigste er at gå til det med åbne øjne og stille spørgsmål, frem for at forvente et bestemt resultat.

Uanset hvad man overvejer, er det klogt at tale med en autoriseret behandler først. Så får man en realistisk vurdering af, om noget overhovedet er relevant for netop ens situation.

Sæt tempoet så det passer til dig

Der er ingen præmie for at forandre sig hurtigt. Faktisk holder de fleste ændringer bedre, når de får lov at ske i et tempo man kan følge med i. Presser man for hårdt på, ender det ofte med at man giver op og lander samme sted som før.

Det er også helt fint at ombestemme sig undervejs. Måske opdager man, at noget man troede man ville forandre, faktisk ikke betyder så meget alligevel. Og måske opdager man det modsatte. Begge dele er en del af at lære sig selv bedre at kende.

Balancen mellem at acceptere sig selv og ville noget andet er ikke en tilstand man når frem til én gang for alle. Den flytter sig gennem livet, og det må den gerne. Det vigtigste er, at man møder sig selv med samme tålmodighed, som man ville give en god ven der prøvede at rykke sig et lille skridt ad gangen.